Generelle betingelser
1. Anvendelse
1.1 Disse Generelle Betingelser gælder for alle aktiviteter udført af Red Square Logistics ApS, efterfølgende benævnt som ”Boxtorussia”. De Generelle Betingelser regulerer samarbejdet med vores kunder uanset om aktiviteterne bliver udført af ”Boxtorussia” eller en af vores underleverandører.
1.2 Alle transporter udføres i henhold til gældende regler i Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser (NSAB 2015). Bestemmelserne begrænser vort ansvar for bortkomst, forringelse eller beskadigelse af gods til SDR. 8,33 pr. kg og for forsinkelser op til fragtbeløbet, maksimalt SDR 50.000 for hver ordre. Ved oplagring er speditørens samlede ansvar for skade ved en og samme hændelse begrænset til SDR. 500.000 (§27). Opmærksomheden henledes særligt på, at krav mod speditøren forældes efter 1 år (§30), og at panteretten (§14) omfatter såvel aktuelle som tidligere krav. Krav på fragt m.v. skal honoreres uanset handelsaftalens leveringsbetingelser (§10).
2. Booking
Booking anses som modtaget når Boxtorussia har modtaget en korrekt udfyldt XLS-fil med den krævede information som foreskrevet i de gældende procedurer. Det er ikke Boxtorussia’s ansvar at kontrollere om XLS-filen er modtaget.
3. Transportydelsens omfang
3.1 Afhængig af den enkelte aftale med kunden tilrettelægger og gennemfører Boxtorussia afhentning, sortering og levering af pakker og gods til Rusland.
3.2 Pakker over 15 kg kan ikke leveres og vil blive afvist. Evt. omkostninger til returnering til afsender vil blive viderefaktureret til afsender.
3.3 Pakker udleveres på den angivne adresse og betragtes som korrekt leveret, når modtager eller en anden person på adressen har kvitteret for modtagelsen.
3.4 Boxtorussia har ret til at levere til enhver person på modtageradressen.
3.5 Skulle modtager ønsker at afhente pakken i en af vores pakkeshops vil modtager kvittere for modtagelsen ved afhentning i den aftale pakkeshop.
3.6 Boxtorussia kan afvise eller returnere en pakke, som ikke er forsvarlig emballeret og derfor ikke egnet til pakkedistribution eller som ikke overholder de gældende russiske importregler. Omkostninger relateret til returnering vil blive faktureret til afsender.
4. Distribution
4.1 Maksimal størrelse og vægt på pakker, som Boxtorussia distribuerer:
- Maksimal størrelse 120 x 80 x 50 cm / længde x bredde x højde
- Maksimal vægt 15 kg
Hvis en pakke overstiger de maksimale vægt/mål begrænsninger, kan Boxtorussia returnere pakken til afsender for dennes regning.
4.2 Boxtorussia distribuerer udelukkende varer som lovligt kan importeres ind i Rusland. En liste over ikke tilladte varer kan findes på vores hjemmeside. Det er afsenders ansvar altid at sikre sig at de vare som sendes, er tilladte at indføre i Rusland.
Derudover distribuerer vi ikke: Pakker, som strider mod gældende sanktionslove, f.eks. pga. indhold, tiltænkt modtager eller det land, de skal sendes fra eller til. Sanktionslove omfatter alle love, forskrifter og vedtægter, der pålægger lande, enkeltpersoner eller enheder sanktioner (herunder handelsrestriktioner og økonomiske sanktioner), herunder uden begrænsninger de sanktioner, der pålægges af FN, EU og EU-medlemsstater.
Boxtorussia kan uden varsel afvise eller afbryde distributionen ved mistanke om ovennævnte.
4.3 Det er afsenders ansvar at sikre sig at de vare som sendes kan importeres ind i Rusland på lovlig vis. Pakker som indeholder produkter som er forbudt at importere, kan blive konfiskeret og destrueret af tolden i Rusland. Det er modtagers ansvar at give de korrekte informationer til brug for fortoldning i Rusland. Pakker vil ikke blive frigivet af tolden før fortoldningen er udført. Hvis modtageren ikke sender de nødvendige oplysninger, kan toldmyndighederne vælge at konfiskere og destruere pakken. Boxtorussia er ikke ansvarlig for at dække værdien af konfiskerede eller destruerede pakker og er ikke ansvarlig for at returnere pakker som måtte blive frigivet af tolden, men ikke er tilladt at indføre til Rusland.
4.4 Kunden/afsender er ansvarlig for tilstrækkelig og forsvarlig emballering samt korrekt påsætning af label på pakken. Kunden skal være opmærksom på, at flere pakker, der er strappet eller tapet sammen, ikke erstattes, hvis de kommer fra hinanden. Sker dette, erstatter Boxtorussia kun den pakke, der har labelen på. Boxtorussia foretager ikke emballagekontrol og erstatter ikke beskadigelser på pakker, hvis Boxtorussia vurderer, at emballeringen ikke var tilstrækkelig og forsvarlig.
4.5 Der må kun benyttes de standardlabels som sendes fra Boxtorussia. Labels må ikke bøjes om pakken, eller påsættes så stregkoder og tekst ikke kan læses/scannes.
4.6 Pakker skal være emballeret, så de kan behandles i et automatisk sorteringsanlæg, hvor det ikke er muligt at tage ekstra hensyn til pileafmærkninger, glasmærker, forsigtigmærker og lignende. Emballagen skal passe til indholdet. Alle hulrum skal fyldes med et velegnet materiale til at beskytte indholdet. Afsender skal sikre, at der ikke kan ske forskydning, tryk eller stød, hverken genstandene imellem eller mellem indholdet og pakkens yderemballage.
4.7 Skade forårsaget af rystelser på interne komponenter, der ikke er fikseret ekstraordinært under transporten, dækkes ikke.
4.8 Glasemballerede varer og varer med flydende indhold skal sendes i en yderemballage, der er velegnet til distribution. Der skal anvendes en indre emballage, der beskytter varerne mod ydre påvirkninger og som absorberer og forhindrer evt. udsivning fra varerne. Afsender skal sikre, at der ikke kan ske forskydning, tryk eller stød, hverken genstandene imellem eller mellem indholdet og pakkens yderemballage.
4.9 I tilfælde af skade på varer, der risikerer at skade personel, materiel eller andre pakker, forbeholder Boxtorussia sig retten til at destruere indholdet uden kompensation.
4.10 Kunden er forpligtet til at erstatte ethvert direkte eller indirekte tab, som påføres Boxtorussia.
4.11 Boxtorussia er ikke forpligtet til at undersøge, om pakken indeholder varer som det ikke er tilladt at sende eller om emballeringen er tilstrækkelig.
5. Betaling
5.1 Distribution sker iht. gældende prislister og betingelser. Prislisten kan til enhver tid rekvireres hos Boxtorussia.
5.2 Kredit er betinget af at kunden bliver kreditgodkendt af vores eksterne partnere. Ved negativ udvikling i kundens økonomi kan kundes kreditstatus blive ændret.
5.3 For kreditgodkendte kunder er betalingsbetingelserne løbende måned +7 dage. Ved for sen betaling tillægges 2% i rente pr. påbegyndt måned.
5.4 For virksomheder som ikke kan kreditgodkendes, er betalingsbetingelserne netto kontant. Kundens pakker bliver ikke afsendt fra vores lager før vi har modtaget betaling.
5.5 Betaling af regninger foretages ved bankoverførsel eller online via vores hjemmeside.
5.6 Kunden må ikke foretage modregning af Boxtorussia’ fakturaer.
6. Tilbageholds- og panteret
6.1 Boxtorussia har tilbageholds- og panteret i varer for alle ubetalte omkostninger, som kunden eller modtageren ikke har betalt.
6.2 Betales disse omkostninger ikke, kan Boxtorussia på betryggende vis sælge varer, så de ubetalte omkostninger bliver dækket. Box to Russia skal, så vidt muligt og i god tid, informere kunden om disse planlagte handlinger.
7. Reklamation
7.1 Anmeldelse af skader/manko skal ske skriftligt til support@boxtorussia.eu
7.2 Der gælder følgende frister for reklamation:
7.2.1 Ved skade på eller manko i indhold, skal kunden eller modtager reklamere til Boxtorussia inden for 5 hverdage efter levering, idet samtlige krav ellers fortabes.
7.2.2 Ved manglende eller forsinket levering skal kunden eller modtager reklamere til Boxtorussia senest 6 måneder fra afsendelsesdato fra vores lager i Tyskland. Boxtorussia må søge efter en pakke i op til 10 hverdage regnet fra dagen for efterlysning.
7.3 Boxtorussia skal have fotos af beskadigede pakker og emballage. Ellers kan Boxtorussia kræve, at modtager skal stille den beskadigede pakke klar til afhentning på leveringsadressen i original emballage. Er dette ikke muligt, mistes retten til erstatning.
7.4 Hvis en beskadiget pakke flyttes fra modtagers adresse, før det har været muligt for Boxtorussia at besigtige pakken bortfalder retten til erstatning.
8. Uanbringeligt gods
8.1 Gods og pakker som er konfiskeret af tolden eller ikke kan leveres vil blive destrueret efter 30 dage.
9. Forældelse
9.1 Ved skade på eller manko i pakker skal der anlægges retssag mod Boxtorussia inden 1 år fra leveringsdato.
9.2 I andre tilfælde (bortkomst, forsinkelse m.m.) skal retssag anlægges mod Boxtorussia inden 1 år fra den dag, hvor tabet tidligst kunne konstateres.
10. Ansvarsbegrænsning
10.1 Boxtorussia er ansvarlig for pakken fra Boxtorussia eller end af vores partneres modtagelse af pakken (mod kvittering eller scanning), til pakken er leveret eller indtil Boxtorussia berettiget afbryder distributionen.
10.2 Boxtorussia’ ansvar er reguleret i henhold til NSAB2015 hvilket blandt andet begrænser vort ansvar for bortkomst, forringelse eller beskadigelse af gods til SDR. 8,33 pr. kg og for forsinkelser op til fragtbeløbet, maksimalt SDR 50.000 for hver ordre.
10.2.1 Nye varer værdiansættes til den dokumenterede kostpris ekskl. moms.
10.2.2 Brugte varer værdiansættes til den aktuelle omsætningsværdi eller den dokumenterede kostpris, hvor den laveste værdi er gældende.
10.2.3 Boxtorussia kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelse, der ligger udenfor vores kontrol så som regelændringer eller statsindgreb. Hvis tab i forbindelse med bortkomst, beskadigelse eller forsinkelse skyldes handlinger eller undladelser fra kundes eller modtagers side, er Boxtorussia under ingen omstændigheder erstatningsansvarlig.
10.2.4 Boxtorussia erstatter ikke skade på temperaturfølsomme varer (der beskadiges, går til grunde eller kvalitetsforringes, som følge af temperaturudsving), let fordærvelige varer, levende eller døde dyr samt urner.
10.2.5 Boxtorussia erstatter ikke yderemballage.
10.2.6 Boxtorussia erstatter ikke indirekte tab, driftstab, tabt fortjeneste eller andre tab. Boxtorussia er ikke ansvarlig for tab som følge af omstændigheder, der kan karakteriseres som force majeure, arbejdsstandsning, strejke, krig, terrorhandlinger, naturkatastrofer, cyberangreb m.v.
10.2.7 Udbetaling af erstatning for hel/ delvis bortkomst kan betinges af, at modtager underskriver en erklæring på tro og love om ikke at have modtaget den pågældende pakke.
11. Persondata
11.1 Det er kundens ansvar at sikre de krævede persondata, er korrekte og lovligt kan overdrages til Boxtorussia.
11.2 Alle persondata som Boxtorussia modtager er omfattet af vores databeskyttelsespolitik.
12. Værneting
12.1 Alle tvister om samarbejdsaftalen samt om disse Generelle Betingelser skal afgøres efter dansk ret.
12.2 Retten i Herning skal som første instans være værneting for alle tvister om samarbejdsaftalen og om disse Generelle Betingelser.
13. Kontakt
13.1 Alt kommunikation skal ske skriftligt via følgende e-mail; support@boxtorussia.eu
