Procedure for levering til Rusland

Webshoppens ordreinformation vedrørende salg til Rusland overføres til os via en XLS-fil. Filen emailes til os og fungerer også som booking.

Oplysningerne fra XLS-filen uploades til vores IT-system og der sendes information om sendingerne til det russiske toldvæsen. Samtidig laver vi dokumentation som er krævet for importfortoldning i Rusland.

Vi sender jer transportlabels som skal sættes på hver kasse. I behøver IKKE vedlægge nogen faktura eller andre dokumenter i kassen.

Kasserne sendes til vores lager i Tyskland.

Når pakkerne er registreret som modtaget på vores lager sendes en email til jeres kunde i Rusland hvor der informeres om at varen er på vej. I emailen bliver jeres kunde bedt om information som skal bruges til fortoldning i Rusland. Alle oplysninger kan indtastes online.

Varene sendes fra Tyskland hver tirsdag og fredag. Forsendelserne leveres til toldterminal i Rusland og må i henhold til reglerne ikke udleveres før der er lavet fortoldning. Hvor lang tid det tager at lave fortoldningen afhænger af om vi har modtaget den nødvendige information fra modtageren. Hvis vi mangler information rykker vi modtageren for det vi mangler.

Når forsendelsen er blevet fortoldet og frigivet af tolden sendes den videre til det lager som er tættest på modtager. 1-2 dage før forventet levering kontaker vi modtager for at aftale hvornår vi kan levere pakken.

Forsendelsen leveres til modtager.

Scroll til toppen